»Hun følte sig som en saltstøtte, en statue af aske, bitter, nyttesløs, fortabt som Gomorras saltstøtter. For hun var besat af skyld, en synder. De, der elsker Gud, og som Gud lader alene i mørket, er de skyldige, de er syndere, fordi de er ladt alene. De ved ikke, hvilke synder, de har gjort sig skyldig i.«
citat fra O's Historie.
Citatet beskriver for mig , i virkeligheden alt om O. En troende kvinde, der kun kunne drives så langt, p.g.a. hendes tro på Gud og betingelsesløse forelskelse i René. O's historie kan jeg kun betragte som et eventyr, en fantasi af den slags man kan hente en smule inspiration fra, men ikke bør gøre til sin bibel. Alene hendes start bør sætte alarmsignaler i gang, hos de som bruger bogen som opslagsbog. Hun starter ikke af frivillighed eller af lyst, måske hendes nysgerrighed en smule, men i høj grad af den tids norm at tækkes sin kæreste. Ingen bør tvinges ind i et SM forhold.
»Har De aldrig påført hende fysisk tvang, f.eks. bundet hende? - Nej, aldrig. - Heller ikke pisket hende? - Heller aldrig, men netop… Det var hendes elsker, der svarede. - Netop, sagde den anden stemme. Hvis De binder hende, hvis De pisker hende og hun finder behag i det, så nej… det, der skal til, er at passere det stadium, hvor hun føler glæde ved det. Vi skal tvinge tårerne frem.«
citat fra O's Historie
Jeg er klar over, at hvis man virkelig skal gennemtvinge en total underkastelse, at gøre et menneske til en nikkedukke, så er angsten det bedste redskab. Angsten for smerten, angsten for at blive forladt af sin elskede. Men for mig bør SM være gensidig glæde, og hører op, når kun den ene part finder fornøjelse deri. Spørgsmålet er så bare hvilken fornøjelse der er ved at eje en nikkedukke ? Bogen giver jo selv svaret..
»I et sidste kapitel, som ikke er med i bogen, vendte O tilbage til Roissy, hvor Sir Stephen forlod hende. Der eksisterer en anden slutning på historien om O. den går ud på , at da hun opdagede, at Sir Stephen havde planer om at forlade hende, foretrak hun at dø. Hvilket han gav sit samtykke til.«
citat fra O's Historie
Det citat behøver ingen yderligere kommentarer, det burde være tydeligt for enhver at hun nu ikke længere var et spændende stykke legetøj!
Der er selvfølgelig ting i bogen som kan virke inspirerende, hendes regler eksempelvis. Regler jeg opfatter som midler, til at erindre hende om hendes status. Reglerne bliver brugt i SM verdenen og næsten altid henvist til O. Faktum er at de efterhånden er blevet mixed en del med Gor's regler , som bruger de samme regler + lidt flere.
Sluttelig vil jeg sige at bogen er spændende og absolut værd at læse. Jeg har læst den adskillige gange, og fået noget nyt ud af den hver gang . Men bagefter gribes jeg altid af den samme følelse af en form for ubehag; på samme måde som jeg gjorde som barn, efter jeg havde læst "Blåskæg".
M.v.h.
Lady_naughty